|
| |
Auberginer med pastafyld
(4 personer)
250 g tykke pastarør
2 auberginer
1 løg
2 fed hvidløg
1 dåse hakkede tomater
Salt og peber
2 spsk frisk hakket basilikum
100 g revet mager ost
Tilberedning
-
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
-
Skær auberginerne igennem på langs.
-
Skær ned langs siderne af auberginerne, så kødet løsnes,
uden at der går hul på skallen.
-
Brug en ske til at grave kødet ud med, og stil
aubergineskallerne i et ovnfast fad.
-
Auberginekødet skæres i grove terninger.
-
Løget hakkes og svitses på en tør slip-let pande.
-
Hvidløgsfeddene presses og svitser i 1 minut, inden
auberginekødet tilsættes.
-
Det hele svitses i 5 min, hvorefter tomaterne tilsættes
sammen med salt og peber.
-
Lad det simre i 5 min. og kom så den hakkede basilikum
i.
-
Den kogte pasta røres i og blandingen varmes igennem.
-
Fordel halvdelen i skallerne og drys halvdelen af osten
på.
-
Fordel resten af blandingen i skallerne. Drys resten af
ost på.
-
Bag auberginerne i ovnen ved 175 grader i 25 min.
Energi
Pr. 100 g: 227 kJ / 54 kcal. · Pr. portion: 947 kJ /
225 kcal.
Protein: 25% · Kulhydrat: 60% · Fedt: 15% (4 g pr. portion; 0,9 g pr.
100 g)
Værdi: J
J
J
J
J
J
(0089) | |
|